På Trilletrolle-holdet forsøger vi at lege boldglæden ind i børnene. Vi laver sanglege, fangelege, øver os i at kaste og gribe og slutter ofte med en populær motorikbane. Vi øver også balance og koordination, som er en forudsætning for, at vi senere kan bygge flere håndboldfærdigheder på.
Træningen foregår i vores to gymnastiksale, som er en tryg ”hule” for klubbens mindste børn. Her lærer vi at lytte og tie stille, når træneren taler. Vi hjælper hinanden og indarbejder langsomt alle de gode værdier, der er ved holdsport.
Holdet er meget populært, og der er i øjeblikket venteliste. Du bliver skrevet op ved at melde dig til holdet. Børnene skal være fyldt tre år, inden de kan begynde.