U11 piger træner to gange om ugen med fokus på at blive bedre til at spille håndbold, men lige så vigtigt at have det sjovt med hinanden. Der er plads til alle, og selvom niveauet er blandet, er alle spillere med i fællesskabet.
U11 piger spiller på kortbane med fem markspillere og en målmand på banen ad gangen. Vi har en ekstra overligger i målet og spiller stadig med særlige regler.
Vi forsøger at lade spillerne prøve forskellige positioner på banen og skifte mellem vores to hold, så alle bliver udfordret.
Derudover har vi flere sociale aktiviteter med to overnatningsstævner pr sæson, men også fællesspisninger, julehygge og strandhåndbold mv.